Septembertanker 2010

September – i Japan betragtes denne måned som den sidste måned, hvor månen er synlig bagved træer MED løv – i oktober vil de være fallet af. Det fejrer man i Japan, og månen er derfor et af de vigtigste motiver i thé-verden  i september. Og i månen er ”kaninen i månen”: en gammel forstilling i østen, der nu endda har sin egen side på http://en.wikipedia.org: Kineserne ser på de grå skygger/kratere på månen med den legende i baghovedet, at de forstiller en kanin, der findeler urter i en morter for at fremstille medicin, intet mindre end ”livets eleksir”. Ifølge hjememsiden ser japanerne i stedet for en kanin, der støder rismel og vand til den søde spise, mochi…

I thé-verdenen holder man meget af at benytte sig af  motiver fra den aktuelle årstid og endda måned (saijiki), typisk blomster-, insekt- og fugle-motiver, og scener og temaer fra klassisk litteratur, poesi og teater. For at kunne værdsætte de mange detaljer i en thé-ceremoni, er det en fordel at kende til disse områder.

Her bare nogle få eksempler:
– Januar/nytår: Fyrretræ, tranen, årets dyrkreds
– Februar: blomme (ume),  japansk løvsanger (uguisu)
– Marts: fersken, sommerfugle, pigernes dag 3/3
– April: kirsebærsblomster (sakura), risplantning
– Maj: iris, japansk gøg (hototogisu), karpe i vandfald, drengenes dag 5/5
– Juni: grøn ahorn, grønne blade og marker, fisk (ayu), skarven, fiskeren
– Juli: siv, hejren, ildfluer (hotaru), tanabata, digte-skrivning
– August: Lotus, guldsmede (tombo), buddh. motiver, obon, Daimonji bål
– September: zebra græs (susuki), pampasgræs, de syv efterårs-græsarter, kaninen, månen, fårekyllinger
– Oktober: flyvende gæs, krysantemum, kastanie, svampe, hvid ræv fra Inari shrine
– November: røde blade (momiji), hirse, vagtel
– December: sne i landsbyen, røg fra skorstenen, mandarinænder, sporven, mochi

Et par fotos fra et japansk thé-supermarkeds katalog viser motiver for september: En kanin med røde øjne (som røgelsesbeholder, kogo) – to små kaniner som håndtag på en hvid porcelænsvase – røde ahornblade (på en thé-skål) – frøstande fra evt. ris og pampasgræs, svejende i vinden foran fuldmånen (på en sort thé-beholder af lak natsume, med en græshopper på indersiden af låget… – en gråspurv siddende i det gyldne græs med frøstande (på en thé-skål) – flere gråspurve siddende i ris-bundterne (på en sort natsume) – orange khaki-frugter blandt grene og orangefarvede blade – og flere natsume (thé-beholdere): rød ahorn på ydersiden, og en tre-etagers pagode på indersiden af låget, som om den først kommer frem efter en gang i efterårsskoven… en anden natsume med blomster på ydersiden, og på indersiden – tre små guldsmede. Så kan jeg ikke blive mere rørt. Og tænk så at sidde med et af de her genstande i et hyggeligt thé-hus, omgivet af venner, med duften af théen i næsen, og summen fra kedlen i baggrunden…

Omkring den 23. september er der igen jævndøgn – 12 timers dag, 12 timers nat – og så svinger kurven den anden vej, kortere dage, længere nætter.

Et smukt efterår til jer,
kh Ulla

Links:
http://wiki.chado.no/Saijiki
http://www.kyoto-zuiun.com

Read Full Post »

Augusttanker 2010

Hvorfor lige thé-ceremonien, er der en del, der spørger mig, når jeg prøver at forklare min vej, jeg har indslået, cha-do, théens vej. Og mit svar må nogenlunde være:

FORDI den kvalitet, jeg finder deri, finder jeg intet andet sted i Danmark, i ingen anden aktivitet eller måde at være sammen med mennesker på.

Kvaliteter som disse: At mødes omkring noget andet en én selv, med ens identitet og ego – og dette andet: stilhed, meditation, æstetik, harmoni, respekt, renhed og ro (wai – kei – sei – jaku). At opleve en ceremoni sammen med andre, helligt næsten, men uden religion, kun ”det grønne”, naturen. En ceremoni, man kommer renset og fornyet ud af. At blive tilstede for det, man har brug for, hvor LIDT man har brug for – at det er vigtigt at passe på sig selv og andre og miljøet omkring, naturen, jordkloden.
At leve simpelt, fordi tilstedeværen er i centrum, det at give, det at dele med andre, og den medfølgende taknemmelighed. At observere dét, der er lige nu og her, at åbne for muligheden at kunne blive ét med universet.

Udover de østlige mange vise er der dog et par, der virker til at have oplevet øjeblikke, dualiteten forsvinder:

Citat fra Henry David Thoreau´s ”Walden – Life in the Woods”:

“Hvis menneskerne bare ville observere virkeligheden, og ikke tillade dem at blive narret, ville livet, for at sammenligne med noget vi kender til, være som et eventyr eller “1001 nat” underholdning. Hvis vi bare anerkendte dét der var, og har en ret til at være, ville musik og poesi strømme igennem gaderne overalt.
(Fra engelsk: “If men would steadily observe reality only, and not allow themselves to be deluded, life, to compare it with such things as we know, would be like a faity tale and the Arabian Nights´Entertainments. If we respected only what is inevitable and has right to be, music and poetry would resound along the streets.”)

Eller den tyske digter Rainer Maria Rilke, “Elegie 2”:

“Han mindede timerne i en anden sydlig have (Capri), da et fald af en fugl udenfor og i hans indre  var overensstemmende, ved at den ligesom ikke blev brudt ved grænsen til hans krop, men begge rum faldt sammen til ét, i hvilket, hemmelighedsfuldt beskyttet, kun forblev et ren, dyb bevidsthed.“
(Fra tysk: “Er gedachte der Stunden in jenem anderen südlichen Garten (Capri), da ein Vogelruf draußen und in seinem Inneren übereinstimmend da war, indem er sich gewissermaßen an der Grenze des Körpers nicht brach, beides zu einem ununterbrochenen Raum zusammennahm, in welchem, geheimnisvoll geschützt, nur eine einzige Stelle reinsten, tiefsten Bewußtseins blieb.“)

Eller, tilbage til théen, fra http://www.teeweg.de/blog: til spørgsmålet, hvorfor forfatteren dyrkede cha-do: “Det er fascinerende at opleve alt det smukke og æstetiske i thé-rummet. Det er en vidunderlig erfaring af en fælles gøremål, hverdagsagtige gøremål som “at hente vand, at tænde ild, at piske thé og dele det med andre mennesker” og at blive ET med alle ting. Samadhi i théen ved helt almindelige gøremål!”
(Fra tysk: “Es ist faszinierend, all die Schönheit und Ästhetik im Teraum zu erleben, Es ist eine wundervolle Erfahrung eines gemeinsamen Tuns, eines ganz alltäglichen Tuns wie “Wasser holen, Feuer anzünden, Tee schlagen und mit Anderen teilen” und des EINS werdens mit allen Dingen. Samadhi im Tee bei ganz alltäglichen Verrichtungen!”)

kh Ulla

Read Full Post »