Nepal White, A.C.Perch

Good morning : ) One year now since publishing my haiku collection with 1100 haiku & tanka. Drinking ‘Nepal White’ from the oldest teashop in Copenhagen, A.C. Perchs. Got a undescribable sweet dew roundness, grapes, and licorice. I didn’t follow their recommandation for 10 minutes brewing time, though 😅🙈 More like 20sec, plus 5 sec in the following brews. – What are you drinking?

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Read Full Post »

Special Yunnan Tuocha II

Same tea, but today with japanese equipment, and 1. time on my low table, which I finally set up for tea drinking. I also use it for drawing though, so that’s why it is not overfilled. I enjoy using the testubin, a cast iron teapot, the gaiwan, a wooden plate from the old Jugoslavia, a letter opener I have from my mother, and a wonderful red teacup…

And the teacup: drinking from a quite big sencha cup, dark red-brown pottery by Gregory Miller, who spent many years in Japan learning saltglazing a.o. I visited him and his two homemade kilns in Horne, northern Judland, quite a few years back now, after he gad had an exhibition at the japanese ambassys cukture center. The whole thing on a dark blue cloth from Japan.

Incense…

And taking the 5th and 6th brew outside : )

Enjoy yours…

Read Full Post »

Special Yunnan Tuocha

The whole Corona lockdown has been 100% sun – as if the universe reliefed thanks us, humanity, for giving it a break. Less transport, less planes, less of everything unneccessary…

So I had tea out on the balcony again today: a 100 gr cake of Shou Pu erh, from Winhonco, France. The reason is, that I yesterday watched Tea Masters class / live videa about Shou (cooked) Pu erh tea. He is so generous in this time to make a tea class every morning! In this case, he was brewing both 1. and 2. brew for two minutes each, quite long. And regarding the amount of tea, after brewing, he had the gaiwan filled one third. No washing “when the tea is clean”, I don’t know about mine : )  Anyway, trying the same procedure today.

Mine was thick and very not-transparent as a soup, strong but actually round and mellow in taste despite the long brewing time, as Stepane Erlér also described. Haiku of some kind:

Balcony is all mine – / nobody sees me nearly naked / this strange spring.

I am drinking from three different cups: a small blue-white, about 10 ml, as I would sharing the tea with others…

…then the swedish one that holds the content of the whole gaiwan…

…and a chinese “temokku”, hare-glazed chawan. Usyally it is for very ceremonial jap. teaceremony, where it is served on a black laquer stand:

The sea is calm and reflects the sun like a mirror.

Still in lockdown – / my two neighbours exchange news / each on their terrasse

Best, Ulla : )

Read Full Post »

Haiku – Even in summer…

Even in summer
snow remains on mountain tops –
norway in mourning

Read Full Post »

Om haiku (japanske kortdigte)

Et japansk haiku-digt kan minde om en japansk tusch-tegning: Få enkelte streger, få enkelte ord. At udtrykke så meget som muligt med så få ord som muligt. At skrive ud fra tomheden, i de øjeblikke hvor et smukt syn rammer én, tiden står stille, alt falder sammen i ét, og man går forfrisket videre med et smil på læben. At fastholde disse øjeblikke – dét, der sker lige nu og her. Oplevelsen gives i digtet videre så direkte som muligt. Spontant, på en jeg-løs måde – uden følelser eller sentimantalitet.Denne oplevelse af virkelighed er beskrevet i zen-litteraturen og går igen i alle zen-inspirerede kunstarter i Japan, men kan opleves af enhver, ethvert sted, i hvert øjeblik…

Den moderne digter Yone Noguchi beskriver haiku sådan: ”Som ædelstene, hvor japanske digtere evner at udtrykke deres forståelse af naturen, eller bedre: at synge deres længsel og beundring for moder natur.”

Historie
Allerede i det syvende århundrede skrev man i Japan meget minimalistiske digte. F.eks. bestod en såkaldt waka, stamformen for den senere haiku, af kun 5 linier. Her linje indeholdt et ganske bestemt antal stavelser: 5, 7, 5, 7 og igen 7 stavelser. Når en gruppe mennesker skiftedes til at skrive disse waka, opstod der en såkaldt renga, et kædedigt.

Fra omkring 1600-tallet prøvede man at nøjes med de allerførste 3 linjer af dette kædedigt, som senere blev kaldt haiku. Et haiku er altså et digt bestående af kun 3 linjer, og hver linje indeholder et fast antal stavelser: 5 stavelser i den første linje, 7 i den 2. linje, og igen 5 i den sidste linje.

De største haiku-digtere i Japan var vandringsmanden Basho (1644-1694), maleren Buson (1715-1783), den fattige Issa (1763-1827) og den moderne Shiki (1867-1902).

Indhold
Indefor haikuens faste rammer bruges gerne et eller to billeder, der står hver for sig, men alligevel har en forbindelse:

Tempelklokken dør hen
blomsternes dufte
kimer videre – 

(Basho)*

Den 1. linje kan udtrykke noget bestandigt, evigt, som ”buddha-naturen”. Det vil sige dét i os, der er uforanderligt, stille, uberørt af ydre forhold. Den 2. linje kan indeholde noget mere konkret, individuelt, foranderligt. Og i den 3. linje kan der ske noget uventet, en lyd, en opvågnen:

En gammel dam
en frø hopper i
PLASK!

(Basho)

Et haiku skal helst indeholde et årstidsord (kigo), der indikerer, hvilken årstid vi befinder os i:

Blommetræ i månelys
faldende sne
hvide blomsters genkomst

(Buson)

Men ellers er der indholdsmæssigt ingen begrænsninger for, hvad en haiku må indeholde. Den kan udtrykke alt – men på en måde, der giver læseren et nyt syn på en hverdagsagtig oplevelse:

Buddhas kæmpenæse
herfra føj
en svale ud

(Issa)

(Alle eksempler her er oversættelser, der ikke overholder det oprindelige antal stavelser.)

Moderne haiku
I midten af 1800-tallet åbnede Japan sig for vesten, og haiku-traditionen spredte sig til forfattere i hele verden:

The summer chair
rocking by itself
in the blizzard

(Jack Kerouac)

I Danmark findes der bl.a. Dansk Forfatter­forenings haikunetværk med hjemmesiden www.haikudanmark.dk

* Haiku eksemplerne er fra Hans-Jørgen Nielsens bog ”HAIKU” fra 1963. Yone Nogichi er nævnt i en radioudsendelse af Sys Matthiesen.

af Ulla Conrad, 2010
(tidligere bragt i tidskr. “NIWA”, 2010)

Read Full Post »