Alt ligger under sne – en usædvanlig tidlig og vedholdende vinter.
Midt i december holdt jeg en lille japansk thé-ceremoni herhjemme – hvor jeg for måske en af de sidste gange i år brugte “tiger-thé-skålen”, en vinterskål med mørkerød glasur og tegningen af et tigerhoved på forsiden, lavet af Jørgen Lund efter en af mine tegninger her i starten af året – tigerens år. Som den stod i forberedelsesrummet, dannede den sammen med en spildevandsbeholder (kensui) af bronce og en thé-beholder (natsume) af ubehandlet træ en række mørkebrune glødende “perler på en snor”. Ligesom de hang samnen, så hænger vi mennesker sammen gennem vores gensidig inspiration og relationer. Vores fælles engagement, vores fælles oplevelser med théen gik i gennem hovedet på mig en gang til…
Lidt senere, den 21. december, var der fuldmåne, og i løbet af et døgn så jeg månen i på tre forskellige tidspunkter, forskellige, men lige indtryk-gørende og smukke: Om eftermiddagen gik den stor og orange op over havet, foran en allerede mørkeblå himmel, med en spejl-søjle af orange lys nede i vandet, og mindede mig om Griegs malerier. Anden gang var den nået op på himlen omkring klokken 23, hvor den hvid og strålende stod og lyste sne-landskabe op under sig. Tredje gang var næste morgen – hvor den ved 9-tiden befandt sig på himlen i vest, sammen med solen i øst i det friske klare morgenlys. Tre gange samme motiv, men helt anderledes lys og farvesammensætning. De tre runde måne-skiver fik mig til at erindre thé-ceremonien med de tre runde thé-redskaber…
Denne morgen, den 22., var samtidig vintersolhverv – den korteste dag, den længste nat. Herefter går det lysere tider imøde.
“Prepare the earth in yourself
so some seeds can be sown…”
Most of us lead a life
where this can´t happen
where the room for this doesn´t occur
where space like that is not made –
but say we give it a chance
and commit to that alone –
what COULD happen… ”
For mig can den japanske thé-cermemoni VÆRE et sådant rum, et slags tomt fredfyldt sted, hvor DÈT måske kan ske. Hvor alt falder på plads, i forløbet af bevægelserne, i rytmen af ånden-ind og ånden-ud, hver enkel bevægelse trukket ud, adskilt af små evigheder. I hver evighed kan vi opleve NUET – og i hver nu: EVIGHEDEN.
kh og godt nyt år 2011,
Ulla
thebloggen 