Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for april 2011

af Ulla Conrad

Dette er billedet af den min første kirsebærsblomst i år. Stedet: Københavns Botaniske Have, dato: 14. april 2011!

I løbet af april åbner alle slags kirsebær sig, hvide, lyserøde, pinke…  samtidig i år blomstrer slåen og  hvide mirabeller i et boost af farve, og samtidig allerede er æbletræerne igang… det er ikke set før. Normalt kommer den ene efter den anden, et langsomt forløb…

I Kyotoguiden, som jeg får tilsendt, er der kirsebærsblomster på alle sider: Kirsebærskager, kirsebærsdekoration på tøj, kirsebærsdukker, kirsebærs cafe latte, helt lyserød, … Der er nærbilleder af hængende kirsebær, af blomster og grene. Fotos af de mest oplagte steder at tage hen og nyde blomstringen, “flowerviewing”, “hanami”. Jeg husker det fra det sidste besøg, og bliver helt vemodig… En fælles fejring af naturen lige netop nu, lige her.

Heldigvis har vi i år både the-mesteren på besøg i denne tid, så vi kan få undervisning, vi har the-ceremonier til mennesker, der måske stifter bekendskab med théen og ceremonien for første gang, og vi mødes med thé-vennerne i flere omgange for at spise, se på træerne i fuld flor, og drikke grøn the, matcha. Det er godt vi har hinanden!

Det japanske thé-rum mørkt

den grønne thé er drukket

og gæsterne gået

kun kulbækkenets gløder lyser

og kedlens varme stråler –

den har gjort sit arbejde

den overflade ru og rustik 

varme strømmer ind i mig

stille at mærke efter

denne varmefyldte tomhed

mættet med værdsætten og venskab

følelsen af taknemmelighed

og forbundethed

jeg hviler sådant og ved ikke

hvor lang tid der er gået

til jeg vågner og begynder

at rydde op –

Reklamer

Read Full Post »

af Ulla Conrad

“Borgen” kaldte vi stedet, hvor der havde ligget en gård, omkring dens golde midte stod parken og skoven fuld af fantasi… Vi kiggede i øjnene på dens dådyr og fandt rådnende fugle og gøs – chekkede siloen, hvor jævnligt brændtes mærkelige ting… Tre hyldebuske blev vores anker, vores hemmelige sted, én til hver, og fra grenene i toppen talte vi sammen om alt.

Tredive år senere: Tre hyldebuske i en anden skov, i et andet land, med vintergækker til deres fødder, vækker minder… Jeg bliver siddende på hug, mærker jorden under fødderne, hører vinden i trætoppene foroven, mærker forårets energi, gemt i jorden endnu…

Senere, i samme skov, et andet sted, er de hvide anemoner kommet til live i skovbunden. Jeg sætter mig tilrette på jorden et sted, med ryggen lænet mod en træstamme, pakker madpakken ud, og spiser. Rundt omkring et brusende hav af hvide blomsterhoveder, der nikker i vinden…


GRANDIOS

ordet for dét der skal blive

GRANDIOS

er sindet der skal blive

er svævende toner af violin

er sang og klimpen af guitar

glidende over grønne bjerge

ud til en uendelig himmel

rækkende ud over skelnens horisont

toner af så stor en vision

at den kan bære en drøm –

GRANDIOS

er billeder af livets træ

og flyvende ugler i en hemmelig have

hvor det grønne heler og skaber

er flagrende gevandter på vandring

GRANDIOS

er åbenhed i sindet og renhed til at optage nyt

grandios

er øjeblikket så smukt

at det skal deles med dig –

/kh Ulla


Read Full Post »

af Ulla Conrad

En af de helt store fornøjelser: At nyde en lille japansk kage (wagashi), og derefter en pisket grøn thé (matcha) – eventuelt siddende i en af de mange grønne tempelhaver i Kyoto, eller ligefrem til en rigtig japansk thé-ceremoni…

Alle fem sanser

Ordet okashi kommer fra “gashi”, konfekt. Men okashi, eller wagashi, er ikke bare sød konfekt, det er en hel kunstform, essensen af japansk kultur – små poetiske gaver, fantastisk smukke og befordrende for fantasien, ”food for the soul”. Det er en mulighed for at komme på en poetisk rejse, hvor alle fem sanser er involveret:

Udseende – Form, farve og design er inspireret af japansk litteratur, malerier og tekstiler, og referer gerne til specielle lokaliteter i Japan.
Smag – Sødmen er meget delikat og tilbageholdende. Dette gør, at den ikke overskygger smagen af den grønne thé, der følger efter.
Duften – Ligesom smagen er duften af en okashi meget forsigtig.
Konsistens – Konsistensen af de fleste okashi er blød og let fugtig, med en tung spændstighed.
Lyden – Okashi har meget tit et såkaldt “poetisk navn”, som kan være taget fra klassisk litteratur og poesi, for eksempel den første linie af et kort digt, eller den smukke japanske natur med sine fire årstider.

Årstiderne

Okashis udformning skifter med årstiderne, temperaturen, farverne og formerne i naturen: Om foråret er det blommer og kirsebær – for eksempel modellerer man okashi i blomsterknoppers form, og bruger sarte farver som pink og lysegrøn (se foto 1). Om sommeren er det varmt og frodigt grønt – man bruger stivelse som kuzu, agar agar og bønnemasse, der kan køles ned, og grønne farver (se foto 2). Om efteråret mister bladene deres farve, og man høster årets frugter. Man bruger former som kastanie, ahornblade og krysantemum i diverse efterårsfarver som gul, orange og rød (se foto 3). Vinteren er kold, derfor bruger man gerne dampede kager som ”mochi” eller ”daifuku”, eller kager af hvid bønnemasse, der symboliserer sneen (se foto 4).

Historie

Oprindeligt spiste japanerne tørrede frugter, nødder og andet naturligt sødt til théen, som klisterriskager (mochi) og små boller af rismel (dango). I flere bølger kom der inspiration fra Kina – i det 8. årh. importerede man ideen at dybstege kagerne, og i det 12. årh. hentede man bønnegelé (yokan) og boller fyldt med rødt bønnemos (manju). I det 16. årh. bragte portugiserne sukker til Japan, og derefter udviklede okashi sig til en meget lukseriøs spise, specielt i hovedstaden Kyoto.

Ingredienser og tilberedning

I Japan er der ikke mange, der selv fremstiller disse kager, men køber dem i en butik. Her i vesten er de desværre svært tilgængelige, dog er  de enkelte ingredienser til at få, og så er er kun en ting at gøre: At fremstille dem selv…

Okashi indeholder hverken smør, fløde, fedt eller chokolade som typiske kager i vesten. Til gengæld består de af naturlige ingredienser fra en traditionel, sund japansk kost – rismel og hvide og røde adzuki-bønner – og sukker. Den fineste form for okashi er de dagligt friskproducerede ”namagashi” (se fotos), og spises til den meget formelle thé-ceremoni (koicha).

Deres tilberedning er ret omfattende: Bønnerne bliver lagt i blød natten over, kogt omkring en time, og i de fleste tilfælde strøget gennem en finmasket si for at fjerne skallerne og opnå en blød masse. Derefter opvarmer man massen med sukker. I den form kan den bruges som den er, eller videreforarbejdes ved at få tilføjet forskellige former for rismel, og blive dampet. Derefter kan massen farves og formes, og opbevares evt. køligt i 1-2 dage.

Udover disse ”namagashi” serveres der typisk ”higashi” – tør sukker-konfekt bestående af rismel, sukker og stivelse, presset til figurer i små forme – til den mere uformelle thé-ceremoni (usucha).

Er man så heldig at besøge fx Kyoto, kan man besøge butikkerne som Toraya, Yatsubashi, Sentaro og Kagetsu-do, eller thé-butikken Marukyu Koyama-en. Eller man kan få dem serveret med thé på en af de mange haver og zen-templer…

Essensen af Japan, koncentreret i en kage – hvor smukt kan det blive.

(Artklen er tidligere udgivet i tidskriftet “NIWA”, forår 2011)

Links:

http://www.midorikai.org (opskrifter)
http://www.toraya-group.co.jp/english (butik i Japan)
https://thebloggen.wordpress.com/category/wagashi (min egen blog om thé-ceremoni i danmark)

Fotos:

1) Forår: Kirsebærsblomster (“Sakura konashi”)
2) Sommer: ”Green leaves of grass”
3) Efterår: Krysantemum (”Kiku konashi”)
4) Vinter: Vintergæk/Det første forår (”Hatsuharu”)

Read Full Post »

“Miyaku no haru” er en sweet, vi lavede i forbindelse med den sidste workshop i foråret 2011. Dens navn betyder “Forår i hovedstaden”, som i Japan er Tokyo – den kulturelle og mest poetiske hovedstad for mig er dog Kyoto…

Det lyserøde i konfekten symboliserer kirsebærsblomster, som i denne tid er overalt, og bliver nydt og fejret af alle i Japan.

Det lysegrønne står for de nyudsprungne træers blade, specielt hængepiletræernes blade, der er så delikate med deres grønne halvtransparente forhæng af blade på de tynde grene…

kh Ulla

Read Full Post »

På denne workshop blev der fremstillet fire forårs-wagashi i lyserødt som
“Kankobai” (Midvinter crimson plum blossom), “Toyama-sakura” (Toyama kirsebær), “Sakura mochi” (Kirsebærs riskage) og “Miyaku no  haru” (Forår i hovedstaden): lyserøde kirsebær og lysegrønne pileblade. Dertil bruges bl.a. et
redskab der fornyligt er importeret til Danmark…

Read Full Post »

Sakuramochi dette år allerede INDEN sakura træerne (kirsebær) blomstrer – måske for at mane foråret frem?

Kirsebærsbladene er forberedt, saltet og frosset fra sidste år – ellers var de ikke klar til år, da bledene først rigtig kommer frem efter de smukke blomsters blomstring…

kh Ulla

Read Full Post »

Denne lyserøde konfekt, skabt af mig i marts 2011, er inspireret af et foto i en bog om japansk konfekt (okashi), men blev ændret til grønne støvdragere i stedet for gule i mangel af gul bønnepaste! Jeg kom til at farve det hele lyserødt… en rest grøn masse i fryseren reddede den – passer farverne ikke godt til foråret alligevel?

kh Ulla

Read Full Post »