Året 2012 – Magical dragon display tea

I have never seen a more beautiful complicated and amazing display tea  as this – received from the teashop Simply Tea, Aarhus, Denmark (www.simplytea.dk). In the year of the dragon, what a wonderful idea of making such a creation. An objekt of art… look:

Read Full Post »

Året 2012

Næste år er dragens år! Tegnet med flydende blæk, og laveret med pensel og vand.

Dragen er et positivt dyr og symboliserer kraftig maskulin yang-energi (i forhold til Fugl Fønix, der symboliserer den feminine yin-energi).

Med ønsker om et fantastisk ”dragens år” 2012
kærlige hilsner fra Ulla : )

Read Full Post »

Året 2011

Året 2011 var kaninens år – her er min tegning fra årets nytår… bare her for en god ordens skyld, når jeg nu skal til at uploade tegningen af dragen…

Read Full Post »

Decembertanker 2011

Når jeg forbandt november måned med de bare grene foran en lyseblå eller lysegrå himmel, en diskret farveløshed, hvor kulden anes og mærkes – så er det billede jeg forbinder med december denne gang en dybblå himmel fuld af stjerner. En himmel, der hvælver sig omkring mig og over mig, som rummer kulden og får luften til at klirre som glas, en kulde der går dybere, når man ikke pakker sig varmt nok ind.

Under denne himmel cyklede jeg en nat, på vej hjem, og havde tændt for radioen i høretelefonerne, en ny form for underholdning på længere former for transport. P1, intelligent underholdning. Som dog efter kl 18 nu er overtaget, eller rettere, må dele kanalen med P2, den klassiske musiks kanal. Det faktum gjorde, at der den aften spiller en klar og lysende orkesterklang i mine ører, ren og klar og syngende, og lidt efter er musikken og landskabet, himlen og stjernene ét. Et stort hvælvet telt, med et lille lyttende menneske i bevægelse. Rummet umådeligt dybt, umærkeligt udvidende sig.

Sådan fortsætter det, indtil jeg stiger af cyklen. Heldigvis annonceres komponisten efter stykket, og jeg har et navn at takke for denne oplevelse: Jean Sibelius, 1857-1957, finsk violinist og komponist, og hans 7. symfoni. Hvis klassisk musik kan gøre DETTE, løfte mig på som dette, fortjener den klassiske musik lidt mere opmærksomhed.

En livslang oplevelse: At søge, undersøge, og finde måder at bruge tiden mest værdifuld, fuld af skønhed, som der er heldigvis er masser af…

kh Ulla

Read Full Post »

Novembertanker 2011

De sidste blade hænger på træerne bare som en transparent erindring – gule birkeblade spredt i grenenes møster, enkelte hasselblade for enden af grenene som små flag, der vinker farvel til varmen. Grenenes struktur træder frem igen. Og en ren øvelse i mindfulness er det at stoppe op på gåturen, og se opad:

Studér, hvordan den tunge stamme, godt forankret i jorden, skyder opad, til den første forgrening, den anden, den tredje og helt ud til den syvende eller ottende forgrening, helt ud i spidserne. Tyndere og tyndere, flere og flere, bliver grenene. Og til sidst er det bare de allertyndeste, dem bladene sad på, og som nu bærer knopper til næste år, næsten usynlig, men de er der. Hvert træ har sit mønster, sin måde at vokse på, og med lidt øvelse – måske fra  en bog om træer, der også viser deres silhuetter, så man kan genkende dem her om vinteren – åbenbarer de deres ”hemmelighed”, deres navn, deres væsen.

Træk vejret, mens du ser og fornemmer, bare dig og træet, i en meget større verden, hvor alt hænger sammen…

Indenfor igen, kan det nu være tid til at drikke mørke drikke, som stærk oxiderede mørke oolong théer, sorte théer, eller pu erh. Disse théer har en mere varm energi og tilfører os den – den, som vi har så meget brug for her i den kommende kolde tid.

So generous YOU –
sharing food for the body
and food for the mind

kh Ulla

Read Full Post »

Oktobertanker 2011

En stjerneklar aften, cyklende hjem efter en fantastisk aften i veninders selskab.  Fuldmånen urørt midt på himlen, lyst midt i alt mørkeblåt, i selskab med jupiter  (En af dens mange måner så jeg faktisk i kikkerten den anden dag…).

Inden afsked, udenfor havelågen, taler vi et øjeblik om vores moder jord, som en del af denne galakse, kaldt mælkevejen, som solen og planeterne er en del af – og selv denne hele galakse er kun én lille hvirvelstrøm i hele – ja, i hele HVAD?

Universet kalder vi det vist… Eller: Et lille støvfnug i ”Guds” baggård? Og alligevel er der så megen mangfoldighed, så meget smukt samlet på denne klode. Må vi passe bedre på den i fremtiden – end satse på en invadere en af de andre smukke stjernesystemer derude, langt ude.  Hvis vi gjorde det – ville vi ikke savne græsmarker og køer, blomsterne og månen? Ville vi ikke savne smagen af brombær og duften af hyldeblomst, hver sin årstid med alt det, der gør dem specielle?

Lige så klart den aften, lige så klar morgenen. Mørkeblåt hav og varmorange horisont: Solen går op i oktoberglødefarver og rammer træernes toppe. Hænder mødes. Cykler igen, nu mod vest – og dér rammer synet fuldmånen igen, nu på vej ned, næsten transparent hvid på let blå. Et par siskener flyver over, deres kald tydlige i den kolde luft.

Tingenes klarhed
på morgenens vinger
og fugle af glas

Read Full Post »

Septembertanker 2011

Der er sensommerstemning i luften – naturen gør sig klar til at afsætte frø og frugter, og derefter gå i hi. Jeg står  træerne i kanten af en skov, og ser hen over en mark, og over på en anden skov. Derovre viser bladene første tegn på gul. På jorden ligger spredt de gule blade fra ahorn og eg. Grenenes raslen foroven lyder tørt. Nogle blade bevæger sig pludselig mere end andre – de flytter gren! Og et ”pip” her og der afslører, at de er flere, og hopper omkring. Én begynder på en strofe, og afslører sin identitet som gransanger. En stor gulsmed suser forbi, og dens vinger lyser transparent i modlyset. Begge jager efter insekter, fuglene samler de sidste kræfter til den store rejse sydpå.

Og min måde at forsvinde hen i denne betragtelse minder mig pludselig om den måde at beskue kunst på, som bliver anbefalet i bogen ”The Book of Tea”, af Okakura Kakuzo. Med ordene ”approach” og ”await” nærmer han sig kunstværket – en afventen, lytten, gøren-sig-tom. Og med denne rette stemning hos beskueren åbner der sig rum for en forståelse. Ligesom for fuglenes væren lige nu. Fuglenes væren bliver til min væren…

Vi har også været samlet i thé-huset igen, for at lave thé på japansk vis. Thé-haven var helt grøn og våd fra eftermiddagens regn. Helt nede i bunden, til venstre for thé-huset, lyste de mørkerøde blade af et enkelt japansk ahorntræ.

Thé-ceremonien forgår også i høj grad i denne lyttende tilstand, og det er altid ret fantastisk for mig, specielt med naturens lyde omkring. På et tidspunkt faldt det hele i hak også denne gang: løvets og regnens lyde udenfor – thé-ceremoniens bevægelser – ahornblads-formede tallerkener med den grønne konfekt – dekoration af røde ahornblade på thé-skålen – og bambusblade på rispapirlampen over mig…

Rustling in the leaves
of ricepaper-lamp bamboo –
matcha works magic

Read Full Post »

Oolong – Qi Lai Shan Luanze Oolong, Taiwan

I have been drinking dark oolongs and pu erh this winter… photoes to come.

But to complete the tastings from the taiwanese oolongs from “Tea Master” I ordered last summer – here photoes and notes of the 3. of the three bags I ordered:

Tea: Luanze Oolong
Region: Qi Lai Sha (2200 m), Taiwan
Harvest: Spring 2011 (May 6th)
Type: semi-ball rolled, lightly oxidized and well dried
Price: 459 dkr  – 100 g (sold for 19,5 USD – 25 g)

Steeping: 3-4 g, 200 ml, from 30-60 sec., 5 x

Looking for a special occasion, we tasted this tea at the first meeting of a newly founded  “tea philosophy group” in Copenhagen. Studying the japanese tea ceremony, we wanted a forum to study tea classics and share books we were reading. AND some of us got more and more intrigued by chinese top teas – so that was what we were drinking…

1. brewing. 12 sec., 100 ml, 80 C.  12 seconds are enough – the flowery power emerges and thrusts itself into the water… So light green-yellow, so refreshing… Looking outside the window, the chaqi already lifts me and opens for the senses: Chestnut trees changing color, partly yellow already. A sudden breeze goes through the limetrees closer by, and this together – sight, sound, aftertaste of oolong in my mouth – is… wow…

2. brewing. 20 sec., 80 C. Color a bit darker, taste a bit stronger, so much taste in a cup/liquor, that is shiny transparent yellowgreen! After the “liftet-up” feeling from earlier, I feel grounded and warm and content, just sitting here and BEING. Dreaming of what teas to drink in later autumn – my plan was darker oolongs and then pu erh in winter, getting more with the arriving cold – but can I do without one, at least one of these golden light oolongs… ? (This tea makes my tummy feel flled – I am not even hungry for food…)

3. brewing. 22 sec. Color getting more golden yellow now – just like the leaves outside… Holding the gaiwan after emptying, it still radiates warmth like a little baby… Sniffing the wet leaves like stealing the forbidden view of something secret, something sacred… all the aroma is still there…

Reading Jack Kerouac haiku: “Last autumn / the last faint cricket”. Wondering if I should write some more “haibun” – text impressions combined or followed by a haiku – maybe this is what I do with these tea tastings any way…?

4. brewing. 30 sec. This is SO good. Leaves smell of orange. Then deep green and more astringent. Liquor without flower aroma, BUT GOOD taste.

Reading “The Tea Enthusiasts Handbook”: “(…) But perhaps the most intriguing Taiwanese teas are the High Mountain Gao Shan oolongs. These teas are those that grow at more than 6000 feet (…) The tea bushes yield relatively small quantities of astoundingly good tea, and the good news for tea farmers is that their teas are in constant high demand by tea enthusiasts worldwide.”

Trees partly yellow
a breeze sneeking through the leaves
the aftertaste of tea 

Ulla

Read Full Post »