Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for januar 2012

I have never seen a more beautiful complicated and amazing display tea  as this – received from the teashop Simply Tea, Aarhus, Denmark (www.simplytea.dk). In the year of the dragon, what a wonderful idea of making such a creation. An objekt of art… look:

Reklamer

Read Full Post »

Året 2012

Næste år er dragens år! Tegnet med flydende blæk, og laveret med pensel og vand.

Dragen er et positivt dyr og symboliserer kraftig maskulin yang-energi (i forhold til Fugl Fønix, der symboliserer den feminine yin-energi).

Med ønsker om et fantastisk ”dragens år” 2012
kærlige hilsner fra Ulla : )


Read Full Post »

Året 2011

Året 2011 var kaninens år – her er min tegning fra årets nytår… bare her for en god ordens skyld, når jeg nu skal til at uploade tegningen af dragen…

Read Full Post »

thebloggen_IMG_10804

Når jeg forbandt november måned med de bare grene foran en lyseblå eller lysegrå himmel, en diskret farveløshed, hvor kulden anes og mærkes – så er det billede jeg forbinder med december denne gang en dybblå himmel fuld af stjerner. En himmel, der hvælver sig omkring mig og over mig, som rummer kulden og får luften til at klirre som glas, en kulde der går dybere, når man ikke pakker sig varmt nok ind.

Under denne himmel cyklede jeg en nat, på vej hjem, og havde tændt for radioen i høretelefonerne, en ny form for underholdning på længere former for transport. P1, intelligent underholdning. Som dog efter kl 18 nu er overtaget, eller rettere, må dele kanalen med P2, den klassiske musiks kanal. Det faktum gjorde, at der den aften spiller en klar og lysende orkesterklang i mine ører, ren og klar og syngende, og lidt efter er musikken og landskabet, himlen og stjernene ét. Et stort hvælvet telt, med et lille lyttende menneske i bevægelse. Rummet umådeligt dybt, umærkeligt udvidende sig.

Sådan fortsætter det, indtil jeg stiger af cyklen. Heldigvis annonceres komponisten efter stykket, og jeg har et navn at takke for denne oplevelse: Jean Sibelius, 1857-1957, finsk violinist og komponist, og hans 7. symfoni. Hvis klassisk musik kan gøre DETTE, løfte mig på som dette, fortjener den klassiske musik lidt mere opmærksomhed.

En livslang oplevelse: At søge, undersøge, og finde måder at bruge tiden mest værdifuld, fuld af skønhed, som der er heldigvis er masser af…

kh Ulla

Read Full Post »

thebloggen_IMG_2918De sidste blade hænger på træerne bare som en transparent erindring – gule birkeblade spredt i grenenes møster, enkelte hasselblade for enden af grenene som små flag, der vinker farvel til varmen. Grenenes struktur træder frem igen. Og en ren øvelse i mindfulness er det at stoppe op på gåturen, og se opad:

Studér, hvordan den tunge stamme, godt forankret i jorden, skyder opad, til den første forgrening, den anden, den tredje og helt ud til den syvende eller ottende forgrening, helt ud i spidserne. Tyndere og tyndere, flere og flere, bliver grenene. Og til sidst er det bare de allertyndeste, dem bladene sad på, og som nu bærer knopper til næste år, næsten usynlig, men de er der. Hvert træ har sit mønster, sin måde at vokse på, og med lidt øvelse – måske fra  en bog om træer, der også viser deres silhuetter, så man kan genkende dem her om vinteren – åbenbarer de deres ”hemmelighed”, deres navn, deres væsen.

Træk vejret, mens du ser og fornemmer, bare dig og træet, i en meget større verden, hvor alt hænger sammen…

Indenfor igen, kan det nu være tid til at drikke mørke drikke, som stærk oxiderede mørke oolong théer, sorte théer, eller pu erh. Disse théer har en mere varm energi og tilfører os den – den, som vi har så meget brug for her i den kommende kolde tid.

So generous YOU –
sharing food for the body
and food for the mind

kh Ulla

Read Full Post »

thebloggen_PICT5272En stjerneklar aften, cyklende hjem efter en fantastisk aften i veninders selskab.  Fuldmånen urørt midt på himlen, lyst midt i alt mørkeblåt, i selskab med jupiter  (En af dens mange måner så jeg faktisk i kikkerten den anden dag…).

Inden afsked, udenfor havelågen, taler vi et øjeblik om vores moder jord, som en del af denne galakse, kaldt mælkevejen, som solen og planeterne er en del af – og selv denne hele galakse er kun én lille hvirvelstrøm i hele – ja, i hele HVAD?

Universet kalder vi det vist… Eller: Et lille støvfnug i ”Guds” baggård? Og alligevel er der så megen mangfoldighed, så meget smukt samlet på denne klode. Må vi passe bedre på den i fremtiden – end satse på en invadere en af de andre smukke stjernesystemer derude, langt ude.  Hvis vi gjorde det – ville vi ikke savne græsmarker og køer, blomsterne og månen? Ville vi ikke savne smagen af brombær og duften af hyldeblomst, hver sin årstid med alt det, der gør dem specielle?

Lige så klart den aften, lige så klar morgenen. Mørkeblåt hav og varmorange horisont: Solen går op i oktoberglødefarver og rammer træernes toppe. Hænder mødes. Cykler igen, nu mod vest – og dér rammer synet fuldmånen igen, nu på vej ned, næsten transparent hvid på let blå. Et par siskener flyver over, deres kald tydlige i den kolde luft.

Tingenes klarhed
på morgenens vinger
og fugle af glas

Read Full Post »

thebloggen_IMG_6311Der er sensommerstemning i luften – naturen gør sig klar til at afsætte frø og frugter, og derefter gå i hi. Jeg står  træerne i kanten af en skov, og ser hen over en mark, og over på en anden skov. Derovre viser bladene første tegn på gul. På jorden ligger spredt de gule blade fra ahorn og eg. Grenenes raslen foroven lyder tørt. Nogle blade bevæger sig pludselig mere end andre – de flytter gren! Og et ”pip” her og der afslører, at de er flere, og hopper omkring. Én begynder på en strofe, og afslører sin identitet som gransanger. En stor gulsmed suser forbi, og dens vinger lyser transparent i modlyset. Begge jager efter insekter, fuglene samler de sidste kræfter til den store rejse sydpå.

Og min måde at forsvinde hen i denne betragtelse minder mig pludselig om den måde at beskue kunst på, som bliver anbefalet i bogen ”The Book of Tea”, af Okakura Kakuzo. Med ordene ”approach” og ”await” nærmer han sig kunstværket – en afventen, lytten, gøren-sig-tom. Og med denne rette stemning hos beskueren åbner der sig rum for en forståelse. Ligesom for fuglenes væren lige nu. Fuglenes væren bliver til min væren…

Vi har også været samlet i thé-huset igen, for at lave thé på japansk vis. Thé-haven var helt grøn og våd fra eftermiddagens regn. Helt nede i bunden, til venstre for thé-huset, lyste de mørkerøde blade af et enkelt japansk ahorntræ.

Thé-ceremonien forgår også i høj grad i denne lyttende tilstand, og det er altid ret fantastisk for mig, specielt med naturens lyde omkring. På et tidspunkt faldt det hele i hak også denne gang: løvets og regnens lyde udenfor – thé-ceremoniens bevægelser – ahornblads-formede tallerkener med den grønne konfekt – dekoration af røde ahornblade på thé-skålen – og bambusblade på rispapirlampen over mig…

Rustling in the leaves
of ricepaper-lamp bamboo –
matcha works magic

Read Full Post »

Older Posts »