Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for november 2010

Her i slutningen af november er der ikke kun rimfrost som på billedet, men også et tykt snedække over sjælland…

Måske tiden til at lave en god thé, finde et tæppe frem, og sætte sig tilrette med en god bog. Dertil har jeg en anbefaling, som jeg i længere tid har ville komme med: ”Genji monogatari”.

”The Tale of Genji” bliver omtalt som den måske første roman i verden, skrevet i Japan omkring år 1000 af en kvinde ved hoffet, den såkaldte ”Murasaki Shikibu” – hendes navn stammer dog fra den kvindelige hovedrolle Murasaki, og man ved ikke meget om forfatteren selv.

De 54 kapitler strækker sig gennem prince Genjis opvækst ved hoffet, hans liv og død. Genji er søn af den japanske kejser og en mindre konkubine Kiritsubo, der dør ikke længe efter fødslen. Genji kommer til hoffet, men kan ikke adles ligesom hans halvbror  kronprinsen. Dog er hans karisma så stor, at alle indtages af ham: Han er lysende, attraktiv, smilende, “the shining Genji”. Han lever et godt liv med en god uddannelse og høje stillinger ved hoffet, men fordriver hellere tiden med de forfinede kunstarter som koto-spil, læsning og skrivning af poesi, kalligrafi, og fremstilling af røgelse. Man drikker også thé, men det er ikke endnu den piskede grøn thé, men den af tang-perioden inspirerede pressede kogte thé. Genji deltager i de mange årlige fester med passende dragter og danse, hvor han hver gang stråler over alle andre. Kvinderne fascineres af ham, og ikke mindst fascineres han af kvinder, specielt de lidt tilbagetrukne og mystiske, som er svære at opnå… hans natlige udflugter til de forskellige kvinder beskrives smukt og poetisk, og hver kvinde tildeles omkring et kapitel, der er opkaldt efter hende: The Paulownia Court – The Broom Tree – Lavender – The Saffron Flower osv. Hans ynglingskone bliver er og bliver dog Murasaki…

Et par aspekter omkring Heian-tiden omkring år 1000 skal måske påpeges: I den japanske hof var det almindeligt for en adelig at have flere koner og elskerinder, og Genji behandler dem – selv for den tid – meget nobelt ved at samle dem omkring sig, forsørge dem og bygge et hus til dem alle. For det andet skal der måske forklares, at han er ikke en “helt” efter vores vestlige standard, men østens raffineret uddannet mandlig ideal fra Heian-tiden, der behersker alle de kunstarter som han gør. Der er det, der gør ham interessant som hovedperson.

Så er der forholdene omkring religion: Japans oprindelige religion er Shinto, “gudernes vej”, efter hvilken alle dele af naturen er guddommelige, og idealet nummer ét er renhed. I det 6. årh. kommer confucianismen til, med love og regler og far-søn loyalitet, og taoismen med yin-yang tankegangen, som er relativt tæt på Shinto. Men i det 10. årh. kommer en næsten modsatrettet filosofi: buddhismen med sekterne Shingon og Tendai: Den stræber efter oplysning, og anser naturens skønhed og verdslige fornøjelser som forgængelige og en illusion. Så menneskerne ved hoffet kan have været trukket frem og tilbage mellem disse to forskellige måder at fortolke verden på…

Det afspejer sig måske tydligst i poesien, i de alt 800 ”waka”-digte. En waka er et digt med fem linier, opdelt i hhv. 5-7-5-7-7 stavelser. I oversættelsen bliver de dog vist sammentrukket i kun to linier. Stemningen i digtene kan bedst beskrives som “aware”, den lidt vemodige og længselsfulde tilstand ved beskuen af noget smukt, som man ved, ikke varer evigt… som man gerne vil nyde – og alligevel vil løse sig fra… Jeg skrev om aware i sidste måneds “oktobertanker”… et eksempel fra Genjis eksil ved Awaji:

“Awaji: In your name is all my sadness
And clear you stand in the light of the moon tonight”

Fortællingen fortsætter efter Genjis død. Efter et par kapitler med mindre interesssante historier kommer der gang i forløbet igen, med de næste to generationer efter ham, og to nye mandlige hovedpersoner, Yugiri og Niou.

Det lyder som om oversættelsen af Seidenstecker til engelsk er den bedste.

På Youtube ligger der en tegnefilm, baseret på historien, der kan ses som inspiration: den omhandler måske 10% af historien og meget skrabet, men man kan få en ide.:
http://www.youtube.com/watch?v=CYwJaO88mm4&feature=related

Men måske er det bedst at LÆSE, og danne sine egne billeder?
kh Ulla

Read Full Post »