Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for 17. juni 2012

En tur til jylland bringer mig til Aabenraa. Indtil for fem år siden var der næsten kun to butikker, hvor man trygt kunne handle sin thé: A.C.Perch´s Thehandel i København (siden 1835) – og, langt derfra, Carstensen Tehandel i Aabenraa (siden 1988).

Nu er der kommet flere thé-butikker til, men Carstensens Tehandel er der stadigvæk. Butikken i gågaden emmer af historie, viden, og kærlighed til théen, og den dufter helt fantastisk. De sort-røde thé-æsker fylder hele bagvæggen, og når man spørger til de gode théer, bliver der fundet et par skatte frem…

Her er det en håndfuld “Formosa Super Fancy Oolong”, og de helt fine topskud fra en Darjeeling Sirisi, en raritet, en thé for kendere…  Der er rigtig mange sorte théer fra Nordindien, og mere sjældne fra Yunnan i det sydlige Kina. Theen ligner små strimler af tobak…

Jeg har på forhånd på hjemmesiden fundet frem til tre grønne théer, som jeg længe har villet smage, og får købt en pose af dem hver: Den første er “Pan Long Yin Hao”, en fantastisk snoet grøn the, oversat med circa “Den snoede drages sølv-top-blade”…

Den anden er “Tai Ping Hou Kui”, en grøn thé med utrolig lange blade, som viser aftrykket af det hvide papir, de kommer i kontakt med under produktionen… (Desværre er mine billeder derfra slørede.) Den sidste er “Lu An Gua Pian”, også en grøn thé fra Kina.

Og der er også pu erh thé, her som små “mini tua cha”…

Herr Peter Carstensen himself…  tak for fremvisning af de gode théer, og en rigtig god thé-snak!

Adressen er: Carstensens Thehandel, Ramsherred 4, 6200 Aabenraa, webshoppen på: http://www.carstensens-tehandel.dk

kh Ulla Conrad

PS. Jeg vil i et par nye indlæg her på bloggen vise flere billeder fra hvor jeg smager på théen…

Reklamer

Read Full Post »