Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for 2. februar 2011

Året 2011 er begyndt, og dermed følger på “tigerens år” nu “kaninens år”, eller harens år. Kaninen er det fjerde dyr i rækken af de tolv dyr i dyrekredsen, og bliver betragtet som symbol for øst, forår, marts, træ, yin, familie og venner, kreativitet og medfølelse, langt liv, styrke hentet fra månen – og mennesker, der er varme, venlige, velformulerede, talentfulde og nemme at tale med. Mennesker, der er født i årene 1939, 1951, 1963, 1975, 1987 og 1999, er født som “kanin”. Et kaninens år skulle være “a placid year, a time to go somewhere quiet and lick our wounds” – et år fuld af mådehold. Mådehold – det er ikke lige dét, vores vestlige samfund prædiker, men netop derfor noget, det kunne have godt af…

Solveig Gervin-Andersen skriver i sin “Fest- og fødselsdagskalender”: “Kaninens mennesker er meget følsomme overfor stemninger og farlige situationer. De ved, hvornår de skal søge ly, og hvornår de skal løbe. Som de snu dyr, de er, ved kaninerne instinktivt, hvordan de skal sno ud af vanskelige situationer. Det kinesiske ordsprog: ´Kaninen har mange indgange til deres huler´beskriver disse dyrs noget udspekulerede livsindstilling. Kaniner er forsigtige mennesker, måske endda lidt frygtsomme. De påtager sig ingen opgaver, før de har overvejet alle aspekter derved. Som følge heraf beundrer folk dem og betror sig til dem.”

Kaninen (på japansk: usagi) dukker op mange steder nu – på vores nytårskort, som vi thé-glade mennesker sender hinanden. Som hovedmotiv i sammenkomster omkring japansk thé-ceremoni: På thé-skåle, på de små holdere til spisepindende ved bordets nytårsmåltid, som kager, medbragt fra Japan, og som hjemmelavede japanske kager (se billedet). At sammensætte et måltid sammen med efterfølgende thé-ceremoni og de involvede redskaber er en fantastisk måde at fejre det nye år på…

Forneden min egen tegning af kaninen.

Må 2011 bringe jer frem på hver jeres vej,
kærlige hilsner fra Ulla

Reklamer

Read Full Post »