Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for 28. marts 2010

På en gåtur gennem markerne i baglandet forleden kom jeg til at fundere over betydningen af “hellige steder” for mennesker. Landskaber, grotter, stenformationer, templer eller kirker, hvor mennesker i generationer har følt særlig tilholdsforhold, fascination, tiltrækningskraft. Naturlig opstået eller menneskeskabt, og passet på igennem lang tid. Mange møder har efterladt deres energi. Jeg, svævende i tankerne igennem et par af stederne, fandt for mig selv en fællesnævner her: Alle disse steder giver mennesker lov til at blive stille, overfor noget, der er større og smukt, måske lidt skræmmende også, men smukt. De giver lov til at åbne sig for dette større, åbne sig og lade noget andet synke i. Det føles ligesom et hul igennem “til den anden side”, dette “større”, at få kontakt med det, her på dettet sted. At LYTTE. Og lade sig påvirke af det, der kommer ud. Og her bliver “den anden side” så ét med én selv, alt går i ét, tid og rum mister mening.

Det fascinerende er, at mennesker selv kan SKABE rammerne for, at dette kan indtræffe. For eksempel thé-rummet. Her samler man udvalgte genstande til denne ene lejlighed – blomster, kalligrafi, keramik, thé-redskaber – behandlet med respekt og kærlighed gennem tiderne. Men alt er bundet sammen af zen-filosofien: At hver thé-ceremoni er en unik begivenhed med sin særlige stemning, der IKKE kan genskabes. At hver enkel gæst kan opleve dette NU for sig selv, ved at åbne sig, suge til sig, lytte og se, så intenst tilstedeværende, at al eventuel mental samtale eller bekymring bliver overflødig og umuliggjort. Bare væren. Bare dette: Lyden af vand i kedlen. Duften af frisk grøn matcha-thé. Koncentration og opmærksomhed på hver enkel bevægelse.

Dette lærte de gamle thé-mestre, der tit også var zen-mestre, eller havde en zen-mester til at lære sig at praktisere zen. Den største, Sen no Rikyu, havde en tæt forbindelse til zen-klostret Daitoku-ji og thé-mestren Kokei Sochin. Sen no Rikyu´s dødsdag fejres i Japan den 28. marts, og ikke kun der – fordi théens vej, chado, har bredt sig over hele jorden idag, og hans lære er idag lige så aktuel som for 500 år siden…

“Forår i luften
pilens bløde knopper
kærtegnet af vind -”

kh og godt forår…

Ulla

Read Full Post »