Dragen er et positivt dyr og symboliserer kraftig maskulin yang-energi (i forhold til Fugl Fønix, der symboliserer den feminine yin-energi).

Med ønsker om et fantastisk ”dragens år” 2012
kærlige hilsner fra Ulla : )

Under denne himmel cyklede jeg en nat, på vej hjem, og havde tændt for radioen i høretelefonerne, en ny form for underholdning på længere former for transport. P1, intelligent underholdning. Som dog efter kl 18 nu er overtaget, eller rettere, må dele kanalen med P2, den klassiske musiks kanal. Det faktum gjorde, at der den aften spiller en klar og lysende orkesterklang i mine ører, ren og klar og syngende, og lidt efter er musikken og landskabet, himlen og stjernene ét. Et stort hvælvet telt, med et lille lyttende menneske i bevægelse. Rummet umådeligt dybt, umærkeligt udvidende sig.

Sådan fortsætter det, indtil jeg stiger af cyklen. Heldigvis annonceres komponisten efter stykket, og jeg har et navn at takke for denne oplevelse: Jean Sibelius, 1857-1957, finsk violinist og komponist, og hans 7. symfoni. Hvis klassisk musik kan gøre DETTE, løfte mig på som dette, fortjener den klassiske musik lidt mere opmærksomhed.

En livslang oplevelse: At søge, undersøge, og finde måder at bruge tiden mest værdifuld, fuld af skønhed, som der er heldigvis er masser af…

kh Ulla

Studér, hvordan den tunge stamme, godt forankret i jorden, skyder opad, til den første forgrening, den anden, den tredje og helt ud til den syvende eller ottende forgrening, helt ud i spidserne. Tyndere og tyndere, flere og flere, bliver grenene. Og til sidst er det bare de allertyndeste, dem bladene sad på, og som nu bærer knopper til næste år, næsten usynlig, men de er der. Hvert træ har sit mønster, sin måde at vokse på, og med lidt øvelse – måske fra  en bog om træer, der også viser deres silhuetter, så man kan genkende dem her om vinteren – åbenbarer de deres ”hemmelighed”, deres navn, deres væsen.

Træk vejret, mens du ser og fornemmer, bare dig og træet, i en meget større verden, hvor alt hænger sammen…

Indenfor igen, kan det nu være tid til at drikke mørke drikke, som stærk oxiderede mørke oolong théer, sorte théer, eller pu erh. Disse théer har en mere varm energi og tilfører os den – den, som vi har så meget brug for her i den kommende kolde tid.

So generous YOU -
sharing food for the body
and food for the mind

kh Ulla

Inden afsked, udenfor havelågen, taler vi et øjeblik om vores moder jord, som en del af denne galakse, kaldt mælkevejen, som solen og planeterne er en del af – og selv denne hele galakse er kun én lille hvirvelstrøm i hele – ja, i hele HVAD?

Universet kalder vi det vist… Eller: Et lille støvfnug i ”Guds” baggård? Og alligevel er der så megen mangfoldighed, så meget smukt samlet på denne klode. Må vi passe bedre på den i fremtiden – end satse på en invadere en af de andre smukke stjernesystemer derude, langt ude.  Hvis vi gjorde det – ville vi ikke savne græsmarker og køer, blomsterne og månen? Ville vi ikke savne smagen af brombær og duften af hyldeblomst, hver sin årstid med alt det, der gør dem specielle?

Lige så klart den aften, lige så klar morgenen. Mørkeblåt hav og varmorange horisont: Solen går op i oktoberglødefarver og rammer træernes toppe. Hænder mødes. Cykler igen, nu mod vest – og dér rammer synet fuldmånen igen, nu på vej ned, næsten transparent hvid på let blå. Et par siskener flyver over, deres kald tydlige i den kolde luft.

Tingenes klarhed
på morgenens vinger
og fugle af glas

Og min måde at forsvinde hen i denne betragtelse minder mig pludselig om den måde at beskue kunst på, som bliver anbefalet i bogen ”The Book of Tea”, af Okakura Kakuzo. Med ordene ”approach” og ”await” nærmer han sig kunstværket – en afventen, lytten, gøren-sig-tom. Og med denne rette stemning hos beskueren åbner der sig rum for en forståelse. Ligesom for fuglenes væren lige nu. Fuglenes væren bliver til min væren…

Vi har også været samlet i thé-huset igen, for at lave thé på japansk vis. Thé-haven var helt grøn og våd fra eftermiddagens regn. Helt nede i bunden, til venstre for thé-huset, lyste de mørkerøde blade af et enkelt japansk ahorntræ.

Thé-ceremonien forgår også i høj grad i denne lyttende tilstand, og det er altid ret fantastisk for mig, specielt med naturens lyde omkring. På et tidspunkt faldt det hele i hak også denne gang: løvets og regnens lyde udenfor – thé-ceremoniens bevægelser – ahornblads-formede tallerkener med den grønne konfekt – dekoration af røde ahornblade på thé-skålen – og bambusblade på rispapirlampen over mig…

Rustling in the leaves
of ricepaper-lamp bamboo -
matcha works magic

But to complete the tastings from the taiwanese oolongs from “Tea Master” I ordered last summer – here photoes and notes of the 3. of the three bags I ordered:

Tea: Luanze Oolong
Region: Qi Lai Sha (2200 m), Taiwan
Harvest: Spring 2011 (May 6th)
Type: semi-ball rolled, lightly oxidized and well dried
Price: 459 dkr  - 100 g (sold for 19,5 USD – 25 g)

Steeping: 3-4 g, 200 ml, from 30-60 sec., 5 x

Looking for a special occasion, we tasted this tea at the first meeting of a newly founded  ”tea philosophy group” in Copenhagen. Studying the japanese tea ceremony, we wanted a forum to study tea classics and share books we were reading. AND some of us got more and more intrigued by chinese top teas – so that was what we were drinking…

1. brewing. 12 sec., 100 ml, 80 C.  12 seconds are enough – the flowery power emerges and thrusts itself into the water… So light green-yellow, so refreshing… Looking outside the window, the chaqi already lifts me and opens for the senses: Chestnut trees changing color, partly yellow already. A sudden breeze goes through the limetrees closer by, and this together – sight, sound, aftertaste of oolong in my mouth – is… wow…

2. brewing. 20 sec., 80 C. Color a bit darker, taste a bit stronger, so much taste in a cup/liquor, that is shiny transparent yellowgreen! After the “liftet-up” feeling from earlier, I feel grounded and warm and content, just sitting here and BEING. Dreaming of what teas to drink in later autumn – my plan was darker oolongs and then pu erh in winter, getting more with the arriving cold – but can I do without one, at least one of these golden light oolongs… ? (This tea makes my tummy feel flled – I am not even hungry for food…)

3. brewing. 22 sec. Color getting more golden yellow now – just like the leaves outside… Holding the gaiwan after emptying, it still radiates warmth like a little baby… Sniffing the wet leaves like stealing the forbidden view of something secret, something sacred… all the aroma is still there…

Reading Jack Kerouac haiku: “Last autumn / the last faint cricket”. Wondering if I should write some more “haibun” – text impressions combined or followed by a haiku – maybe this is what I do with these tea tastings any way…?

4. brewing. 30 sec. This is SO good. Leaves smell of orange. Then deep green and more astringent. Liquor without flower aroma, BUT GOOD taste.

Reading “The Tea Enthusiasts Handbook”: “(…) But perhaps the most intriguing Taiwanese teas are the High Mountain Gao Shan oolongs. These teas are those that grow at more than 6000 feet (…) The tea bushes yield relatively small quantities of astoundingly good tea, and the good news for tea farmers is that their teas are in constant high demand by tea enthusiasts worldwide.”

Trees partly yellow
a breeze sneeking through the leaves
the aftertaste of tea 

Ulla

Tea: Gao Shan Jinxuan Oolong
Region: Ali Shan (1400 m), Zhang Shu Hu, Taiwan
Harvest: Spring 2011 (April 14)
Type: handpicked, semi-ball rolled, rolled without roasting
Price: 210 dkr  - 100 g (sold for 10 USD – 25 g)

Steeping: 3-4 g, 200 ml, from 30-60 sec., 5 x

Sitting at the swedish B&B, Aahus. Tall trees around, like nordic palm trees… Mossy green grass coveres the earth. Rained all night, still dripping. We are under a huge black umbrella. I am using a new white teacup, handmade by Roger Svensson, Aahus, Sweden. The plate under the teapot is handmade by Tommy Lindegren, Denmark. The small yellowish plate for the dry leaves is japanese.

1. brewing. 30 sec. Not fully opened. Liquor yellow green. Taste still soft. Aroma of dry leaves, still in the bag, very sweet, fruity, then grassy green.
2. brewing. 30 sec. The first time I cooled water from the thermo by warming the cup first. Now directly. Much stronger, leaves unfold, filling the gaiwan… while rain still dripping.
3. Topping now? Full of power, strong, astringent on sides of the tongue. Blends with mossy fragrence from the grass beneath me… Flowery fragrence.
4. Milder now, the fragrence nearly gone. Flower still good, breathing in – sinking the tea – breathing out. There comes the sage “edgy” taste I got grom the excellent “Shan Lin Shi High Mountain Oolong” the other day… Wet leaves are HUGE! (Compare the size of dry and of wet leaves!) The tea energy, cha qi, has filled me with warmth, even if it is this nearly “green” oolong – so I sit as a warm mountain in the midst of rainy, dripping, sprouting grass and moss under tall firs… calmness. Just observing, not caring for anything else or anything particular.
5. 50 sec. The last seconds I count, are joined by the sunday morning churchbells, exactly one per second…

Tall firs rising
above a mossy garden -
green tea and church bells 

Ulla

The 1. of the three bags I ordered, starting with the cheapest

Tea: Baozhong “Subtropical forrest”
Region: Wenshan, Taiwan
Harvest: Spring 2011 (April 22)
Type: single-leaf
Price: 157,50 dkr  - 100 g (22 USD

Steeping: 3-4 g, 200 ml, from 30-60 sec., 5 x

I tried to make a little more out of the ceremony, adding flowers to the scenary… and a cermamic jar with matching pink flowers on it. Clay teapot, 200 ml, with white porcelain plate underneath. Green cloth underneath. Wastewaterpot danish, handmade by Jørgen Lund. Sunlight on the kitchen table.

Words from his homepage: “Heavy flower scents and subtropical forrest fragrences.” “Displaying a good clarity and nice light yellow clour.” “Dark fresh green leaves”. Teamaster is drinking this tea directly in the Wenshan mountains, where the tea was grown… with fresh water from a mountain stream… And we are so far away from these mountains…

1. brewing 30 sec., making a very light color and taste, light yellow in the cup (a shallow transparent chinese teacup with house and mountain decoration on its sides). Reminding me of a good semi-ball rolled tea without the interesting aftertaste from the gaoshan the other day, though.
2. brewing still TGY associations. But of the good kind – clear, soft, lots of florals.
3. same
4. brewing until now the best, because a littel more powerful. Clouds building up in the sky, but still a strong sun warming through the kitchen door…
5. brewing – from then on too plain, no aftertaste any more.

Small wet leaves, compared to the gao shan!
Good experience!
Ulla

Videre på stien ned ad en skrænt. Træerne samler sig til en grøn masse, hvor kun en menneskestor tunnel er skabt for at lede mig igennem. Jorden er sort og fugtig her i skovens skygge. Fødderne søger trin for trin efter stabilitet. Forgrenede veje under bøgetræerne vælges udfra hvilken der virker mest interessant. Pludselig står jeg ude på en større sandvej igen. Følger med. Igen udsigt over havet, nu fra “normal nul”.

Og her en bænk – godt tænkt, tænker jeg, og tager plads. Skrædderstilling på en overskåret stamme. Brød og pesto, banan og nøddetoppe, hjemmebagt. Smagen intens.

Iagttager en rødhals, der sidder med næbbet fuld af insekter på en gren lige foran mig. Den iagttager mig. Og flyver igen.

Flyvende myrer
letter fra en træstamme -
alt er bevidsthed